Bremen starter med specialudstillinger om Karmann og Zündapp

Motorrad- und Automuseum PS.SPEICHER in Einbeck (Niedersachsen).  Zündapp Einszylinder-196-ccm-Motortrad von 1950.
Motorrad- und Automuseum PS.SPEICHER in Einbeck (Niedersachsen). Zündapp Einszylinder-196-ccm-Motortrad von 1950.

140 designstudier, prototyper og seriemodeller – samlingen af modeller fra den legendariske karosserifabrik Karmann på VW-fabrikken i Osnabrück er et sandt skatkammer. Nu åbnes dørene for denne overvejende utilgængelige guldgrube af sjældenheder – for besøgende på Bremen Classic Motorshow 2017, der finder sted fra fredag den 3. til søndag den 5. februar 2017 i otte haller på Messe Bremen.

“Tolv modeller fra Osnabrück kan ses på specialudstillingen ‘Karmanns Skatkammer'”, siger projektleder for Bremen Classic Motorshow, Frank Ruge. F.eks. en Adler Diplomat Cabriolet fra 1937. Den 1,6 tons tunge todørs-model var i slutningen af 1980’erne en gave fra de ansatte til virksomhedens direktør, Wilhelm Karmann. Selvfølgelig kan succesmodellen fra Osnabrück, VW Karmann Ghia med Käfer-motor, også ses på udstillingen. Det er dog ikke serietypen, der bliver vist i Bremen, men den fascinerende originale model, som Karmann i 1953 fik udviklet af Ghia-chef Luigi Segre, uden at man vidste det i Wolfsburg. Endnu en unik model: Det kileformede stilstudie Pik As, som den kendte Giorgio Giugiaro skabte i 1973 som futuristisk Audi-Coupé. Virksomheden Karmann, der blev insolvent i 2009 og blev overtaget i dele af Volkswagen, huskes i dag først og fremmest som specialist inden for fremstilling af cabrioleter. At den tidligere karetmager allerede i 1902 præsenterede det første bilkarosseri, er derimod nærmest gået i glemmebogen.

“Altid fingeren på pulsen” lød Zündapp-udviklerens slogan. Tænder- og apparatfabrikken der blev grundlagt i Nürnberg i 1917, begyndte efter Første Verdenskrig at producere motorcykler og blev sammen med DKW og NSU en af de største motorcykelproducenter i verden. Bremen Classic Motorshow markerer jubilæet med specialudstillingen “Fra meningmand til verdensmester”. Ca. 20 modeller i hal 1 viser bredden af sortimentet: Ud over opnåelige maskiner som DB 200 Derby, den såkaldte bondemotorcykel, vises i Bremen også K 800, der blev produceret fra 1933, en luksuriøs rejsekammerat til at cruise rundt på. Ligeledes vises bestselleren fra 1960’erne og 1970’erne, KS 50 Super Sport. “Motoreffekten og vejgrebet, den højtsiddende udstødning, de opsigtsvækkende farver og kromet gjorde den til drømmekøretøjet for enhver 16-årig”, udtaler Frank Ruge.

I Bremen uddeles der også forskellige udmærkelser i 2017. Fagjuryen for forum for bilhistorie (F-Kubik) uddeler “Det gyldne Stempel” for særlig indsats inden for bilhistorien. Eksperterne fra F-Kubik uddeler desuden i konkurrencen “Spirit of the Show” prisen “Peter-Cahill-award” til biler og motorcykler på Bremen Classic Motorshow. Apropos udmærkelse: Også de mest originale club-præsentationer bliver præmieret.

Hvis man leder efter et passende køretøj til den kommende oldtimer-sæson, kan man måske gøre et fund hos de internationale forhandlere i hal 4, 5 og 6. De “unge klassikere”, modeller fra midten af 1960’erne til midten af 1990’erne, har fundet en plads i hal 6. Inspektionsfirmaet TÜV-Rheinland vurderer de tilbudte karosserier og giver dermed sikkerhed, hvis du køber en klassiker. Ved bilbørsen i parkeringshuset står der adskillige oldies klar til privat køb. De der kører på to hjul, finder relevante tilbud i foyeren i hal 1. Reservedele og tilbehør findes i hal 7 og i den mobile hal 8.

Bremen Classic Motorshow finder sted fra fredag den 3. til søndag den 5. februar 2017 i alle haller på Messe Bremen samt i den mobile hal 8. Hallerne er åbne fra kl. 9 til kl. 18. En dagsbillet koster 16 euro. Flere oplysninger: www.classicmotorshow.de.

Motorrad- und Automuseum PS.SPEICHER in Einbeck (Niedersachsen). Zündapp 50-ccm-Kleinkraftrad „Super Sport“ von 1966.
Motorrad- und Automuseum PS.SPEICHER in Einbeck (Niedersachsen).
Zündapp 50-ccm-Kleinkraftrad „Super Sport“ von 1966.
Motorrad- und Automuseum PS.SPEICHER in Einbeck (Niedersachsen). Zündapp K800 - Vierzylinder-Boxer-Motortrad von 1934.
Motorrad- und Automuseum PS.SPEICHER in Einbeck (Niedersachsen).
Zündapp K800 – Vierzylinder-Boxer-Motortrad von 1934.
Motorrad- und Automuseum PS.SPEICHER in Einbeck (Niedersachsen). Zündapp Einszylinder-196-ccm-Motortrad von 1950.
Motorrad- und Automuseum PS.SPEICHER in Einbeck (Niedersachsen).
Zündapp Einszylinder-196-ccm-Motortrad von 1950.
Besøg skatkammeret: Bremen starter med specialudstillinger om Karmann og Zündapp