Wedelslund2

Den 5. juni 2015 afholdes igen Træf og Køretøjsdag på godset Wedelslund vest for Aarhus, og arrangørerne Godset Wedelslund, Dansk Vintage Motor Club, Wedelslund Classic Car Club og VeteranPosten tøver ikke med at kalde det nu 4 træf i rækken for en tradition – en tradition som både arrangører og de flere tusinde gæster ser frem til og reserverer derfor dagen i kalenderen.

Forventningerne til dette års træf på fars dag, grundlovsdag eller na- tional køretøjsdag på godset Wedelslund ved Aarhus er i år ganske store – på det første træf deltog over 900 klassiske køretøjer over 25 år, og tallet er vokset de efterfølgende år.

Tilsmilet af højt solskin fra morgenstunden satte næsten 1.200 ejere af klassiske køretøjer de følgende 2 år hinanden stævne på godsets gårdsplads, og ikke mindst i den store park med skyggefulde træer.

På baggrund af dette og forhåndsinteressen forventes mindst lige så mange at dukke op til dette års Træf- og Køretøjsdag på fars dag den 5. juni.
Arrangørerne – Godset Wedelslund, Dansk Vintage Motor Club, Wedelslund Classic Car Club og VeteranPosten byder igen i år på råhygge, men også overraskelser fra enten luften eller landjorden, måske fra begge steder.

-Vi vil blandt andet invitere militærkøretøjsklubber til at være med til at højtideligholde 70-året for Danmarks befrielse, ligesom vi inviterer klubber for klassiske køretøjer til at fejre et eventuelt jubilæum på træffet. Det gjorde klubben for ejere af Excalibur sidste år med stor succes.

Da det er klassiske køretøjer over 25 år og deres ejere, der er mål- gruppen for årets Træf- og Køretøjsdag, vil der selvfølgelig være en mængde nostalgi på træffet. Der vil komme mange i tidstypisk påklædning, og der vil være boder og salgsstande, der giver den helt rette stemning.

Træffet byder igen i år på en hyggelig dag i gode venners og li- gesindedes lag med god musik fra The Shakers med med gulvbas og 50‘er rock på skift med gedigen blues- og motorblues fra H.P. Lange and Friends.

Wedelslund1

På gårdspladsen og i godset lange længer bliver der igen mulighed for at købe noget til både ganen og til samlingen derhjemme. Foreningen af danske Legetøjssamlere tilbyder nemlig køretøjer i lille skala og forhandlere af automobilia som emaljeskilte, oliedunk og lignende giver mulighed for at købe den helt perfekte ”fars dags-gave”.

-Vi fik så mange positive tilbagemeldinger de forrige år – både på selve træffet, men også efterfølgende, at vi tror det vil være en god ide at krydse 5. juni af i kalenderen. Det har vi selv gjort, og vi håber at se lige så mange i år. Vi vil naturligvis igen byde på lidt underholdning, men det er jo de mange glade gæster og deres flotte køretøjer – store som små, ældre som lidt nyere, der selv er med til at skabe dagen, fortæller arrangørerne, der også håber at se mange interesserede gæster uden klassiske køretøjer. For Træf- og Køretøjsdagen på Wedelslund er faktisk landets største udstilling af klassiske køretøjer.

Træffet er åbent for klassiske køretøjer, der er ældre end 25 år. Der er særligt parkeringsområde for nyere specialkøretøjer. Der opkræves et mindre beløb i entre (Børn under 16 år gratis). Træffet er åbent fra 9.00 til 17.00.

Ønsker man som klub at parkere samlet på pladsen i parken, skal man ankomme samlet og i forvejen træffe aftale med Jørgen Kjær, Dansk Vintage Motor Club
Nærmere oplysninger ved Steen Jørgensen, VeteranPosten tlf 76400014, Dansk Vintage Motor Club, Jørgen Kjær tlf 30243177 og Wedelslund Gods Car Club, Birgitte Houen-Tolstrup tlf 30260935.

Wedelslund4 Wedelslund3

Fars dag på Wedelslund – nu en tradition!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *