Kommunen har givet grønt lys til Classic Race Aarhus

Løbet afvikles som planlagt den 25.-27. maj rundt om Mindeparken i Aarhus

Mandag har Aarhus Kommune givet Classic Race Aarhus betingelserne for, hvordan 2018-udgaven af løbet skal foregå. Dette kommer, efter at Miljø- og Fødevareklagenævnet først på året underkendte kommunens dokumentationsarbejde med tilladelsen til Classic Race Aarhus.

”Vi har været i dialog med kommunen i hele forløbet, og vi har aldrig været i tvivl om, at vi ville få grønt lys. Betingelserne lægger sig tæt op ad den oprindelige tilladelse,” siger Mike Legarth, direktør for Classic Race Aarhus.

”Vi kan derfor i det store og hele afvikle løbet, sådan som vi hele tiden har planlagt.”

45.000 tilskuere fra ind- og udland forventes at gæste årets Classic Race Aarhus, som finder sted den 25.-27. maj.

Pressemeddelelse – 23. april 2018

Læs meget mere om Classic Race Aarhus her: www.craa.dk

 

Kommunen har givet grønt lys til Classic Race Aarhus