Vicedirektør i Færdselsstyrelsen, Jesper Høgh Bach, har inviteret Motorhistorisk Samråd til møde i Ribe. På bordet ligger en lang række spørgsmål om hvordan historiske køretøjer håndteres i synshallerne.
Møde i Motorstyrelsen fører til møde i Færdselsstyrelsen
Den 26. maj havde Motorstyrelsen indkaldt til det halvårlige møde i Motorkontaktudvalget. Udvalget er en bred sammensætning af relevante repræsentanter fra de allerfleste aktører i motorbranchen, der iblandt Motorhistorisk Samråd. Normalt samles vi i Motorstyrelsens hovedkvarter i Aalborg, men grundet coronakrisen blev mødet denne gang afviklet via computere, hvor de enkelte mødedeltagere kunne melde ind i et chatroom hvis de havde noget på hjerte. (Man skulle bare huske at kontrollere, at mikrofonen var slået til!).
Denne gang var der ikke så meget, der havde direkte berøring med de gamle køretøjer, men der var to personer med fra Færdselsstyrelsen i Ribe, nemlig Kristina Mortensen og Jesper Høgh Bach, som gjorde det specielt interessant for os. Kristina Mortensen er tovholder for “Typegodkendelsesforordningen” og Jesper Høeg Bach var med i sin egenskab af at være vicedirektør i Færdselsstyrelsen.
Jens Otto Størup benyttede lejligheden til at takke for godt samarbejde til alle involverede og understregede at hans nye stilling som direktør for DGI på ingen måde var et fravalg af Motorstyrelsen, men tværtimod et tilvalg til noget, der stod hans hjerte og private interesser meget nær.
Efter mødet fik jeg mulighed for at spørge Jesper Høgh Bach om vi kunne arrangere et møde med Færdselsstyrelsen, idet vi i MhS havde en del emner, vi meget gerne ville drøfte med dem.
Dagen efter kom et svar tilbage på mail, hvor vicedirektøren bad om de emner vi gerne ville diskutere. Så ville han finde de rette fagfolk, så vi kunne få en grundig drøftelse. Vi sendte et antal spørgsmål, hvoraf nogle kan ses herunder. Vi havde opdelt spørgsmålene i tre kategorier:
Spørgsmål om Typegodkendelseforordningen
Spørgsmålene var meget fokuseret på hvilken indvirkning de nye Tekniske Tjenester vil få på historiske køretøjer
Spørgsmål om Færdselsstyrelsen kontra Motorstyrelsen
Spørgsmålene i denne kategori drejede sig primært om de forskelligheder der er i de to tjenester hvad angår definitioner på originale historiske køretøjer.
Generelle spørgsmål
Om Færdselsstyrelsens dokumenterede erfaringer med hensyn til ulykker med veterankøretøjer, evt. en etablering af et brancheudvalg som Motorstyrelsens Motorkontaktudvalg og om synshaller for historiske køretøjer.
Vicedirektøren gav udtryk for, at han gerne ville arrangere et møde allerede i juni måned, så i nyhedsbrevet for august kan vi forhåbentlig berette om nyt fra Færdselsstyrelsen.
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd
Svend Draaby 1937 – 2020
De gamle kæmper i ”Veteranskoven” – de der var med til at starte det i 1950’erne eller folkeliggøre det i 1960’erne og 1970’erne – begynder at falde fra, ja det har jo stået på de sidste dusin år eller mere.
Det er normalt deres respektive klubber der eventuelt rister en minderune i klubbladet, men der er nogle af kæmperne der ragede lidt højere op end de andre, og derfor vil blive mindet også af Motorhistorisk Samråd.
Svend Dråby var en af disse. I 11 år var han formand for Dansk Veteranbil Klub og fik i den periode i høj grad pillet det måske lidt ”aristokratiske” af denne landets største og en af de ældste veteranbilklubber i landet. Han var faktisk også i sin formandstid initiativtager til at skabe Motorhistorisk Samråd, men tiden var ikke moden til det. Det skete så noget tid efter.
Der hvor Svend har haft størst betydning for ikke bare DVK, men hele veterankøretøjsbevægelsen er de historiske nummerplader!
Da Justitsministeriet i 1976 indførte de nye hvide reflekterende nummerplader, var Svend allerede i gang med at starte et korstog for at bevare emaljepladerne til veterankøretøjer. Dette blev en 20 år lang kamp, først i DVK regi og siden i MhS regi for at krones med succes i 1997, hvor det blev muligt at få historiske nummerplader for køretøjer fra før 1. april 1958 (1-bogstavsnummerplader). Der var næppe mange, der i de tyve år der gik, der gav Svends projekt mange chancer, men Svend holdt fast og vandt til sidst. Andre kræfter tog senere over og fik ordningen udvidet til også at inkludere nummerplader med 2 bogstaver frem til 1. april 1976 og her senest blev paletten fyldt med de resterende emaljenummerplader, en udvikling Svend nåede at opleve og i høj grad bifaldt.
Svend døde i begyndelsen af april i år omgivet af den nærmeste familie.
Æret være dit minde, Svend!
|
|
|