Før beskyttede lovgivningen en veteranbil som denne. Siden i sommers er den sidestillet med alt andet i afgiftslovgivningen, også i forbindelse med trafikskade.

Totalskadet Kulturarv

Med indførelsen af den meget omtalte omlægning af registreringsafgifterne, kaldet Bilpakken 2021, skete der også en ændring af de regler, der er omkring veterankøretøjers grænse for totalskade. Dette indlæg til vores nyhedsbrev vil beskrive hvilke drastiske konsekvenser vi imødeser det vil få for den motorhistoriske rullende kulturarv i fremtiden.
.
I mange år har der i den danske registreringsafgiftslov været en totalskadegrænse. Den kan være lidt forskellig, men typisk er den 75% af køretøjets værdi. Hvis et køretøj, der er skadet, opgøres til at udgiften til reparation af skaden er mere end 75% af køretøjets værdi, så bortfalder registreringsafgiften. Køretøjet bliver derefter solgt på en lukket auktion til skrothandlere, og vil kun kunne indregistreres igen ved samtidig betaling af ny registreringsafgift på samme vis, som var det en frisk importbil. Hidtil har denne totalskadegrænse ikke været gældende for veterankøretøjer ældre end 35 år.
.
Som FIVA undersøgelsen påviser (se dette nyhedsbrevs anden artikel), så sker der ikke mange uheld med veterankøretøjer om året, men hvert enkelt uheld der ender i totalskade og en skrotning der ikke bringer køretøjet tilbage igen, er et tab for kulturarven af uoprettelige dimensioner. Det hjælper os ikke meget, når det så sker alene grundet uhensigtsmæssigheder i lovgivningen. I dag er de lave forsikringspræmier for veterankøretøjerne et gode vi har som ejer af veterankøretøjer. Dem har vi som naturlig konsekvens af, at der sker så få skader
.
Opgørelsesmetode betyder afgiftstab
Det er beskrevet i lovgivningen hvordan en skade på en bil skal opgøres. Den metode har helt særlige grelle konsekvenser for veterankøretøjerne i modsætning til nyere biler. Forsikringsselskaberne skal opgøre en skade ved brug af priserne på nye reservedele. Man må sådan set godt benytte brugte dele til reparationen, men selve skadens omfang i forhold til de 75% af værdien, skal opgøres som hvis der indkøbes nye reservedele.
.
Alene der går lovgivningen galt i byen. Det er jo langt fra altid muligt at finde nye dele til en veteranbil. I visse tilfælde kan det lade sig gøre et finde brugte og nyere sliddele, men det er jo typisk ikke dem der går i stykker ved et færdselsuheld. Der skades mest kromdele og karrosseridele, der oftest er sværest at finde som nye. Kan man finde dem, er priser altid skyhøje.
.
Taksator skal derudover også ansætte et værksteds timeforbrug. At reparere en veteranbil efter en stor skade kræver specialiseret viden, og ofte tillige særlig håndværksmæssig kunnen. Opretning og udskiftning af pladedele er tidskrævende nok, men hvis der for eksempel er tale om udstrakt brug af træ i konstruktionen, så løber timetabellen helt af sporet.
.
Til sammen udgør de to parametre, reservedelspriser og timeforbrug, en meget større udgift ved reparation af veteranbiler end ved sammenlignelige skader på nyere biler, hvis det i det hele taget kan lade sig gøre at fastsætte disse nogenlunde korrekt.
.
Eksklusive biler reddes, de billige dør i affaldsdyngen
Når taksator så derefter skal finde de 75% af værdien, så siger det sig selv, at der er et større beløb at arbejde med på en dyr og eksklusiv bil end ved den billige bil, den der måske engang var hverdagsbilen for arbejderfamilien. Med andre ord, så er der altså større chance for at en skade på en Ferrari, en stor Mercedes eller en Porsche kan blive repareret inden grænsen overskrides, medens 75% af en billig bil, vil hurtigt nås hvis reservedelssituationen er svær, og arbejdet besværligt. Derfor vurderer vi at man vil se flere af de billigere biler blive totalskadet og flere af de dyrere, der bliver genopbygget og bevaret.
.
Genoplivning eller skrotjern? Med Bilpakken 2021 fik vi også nye, ofte lavere, afgifter på veteranbiler. Med tanke på det, så burde det ligge lige for at købe, genoplive og dermed redde et stykke kulturarv, der bliver erklæret for totalskadet, selv inden for en rimelig økonomisk ramme.
.
Der er så bare den hage ved det, at biler der er erklæret totalskadet, overgår til forsikringsselskabet, der sælger de skadede køretøjer på deres lukkede online auktionsportal. Kunderne er begrænset til at være dem med tilladelse til at genopbygge trafikskadede biler, samt autoophuggere.
.
Det vil ikke være særligt sandsynligt at en gammel tung veteranbil, med simpel mekanik, vil blive bevaret i det system. Den kan hurtigt skilles ad og sælges for jernprisen. Også der vil de mere eftertragtede og dyre modeller have størst chance for at blive genoplivet. Resten vil ende i jernpressen.
.
Folketinget vil se på totalskaderne
Kort efter Folketingets åbning, ligger der et forslag klar til lovbehandling der berører dette emne. Det ved vi, for det har været udsendt i en høring, vi har svaret på. Det forslag omhandler ikke veterankøretøjer direkte, men nok til at Motorhistorisk Samråd har bedt om at man ser på muligheden for at undtage veterankøretøjer for totalskadegrænsen, på samme måde som de var tidligere.
.
Motorhistorisk Samråd vil igangsætte en række informationstiltag, så de relevante politikere forstår, at her er der altså behov for et ændringsforslag. Det ændringsforslag skal returnere afgiftslovgivningen til det den var før sommer på det her punkt. At undtage veterankøretøjer for totalskadegrænsen, vil ikke påvirke statskassen i nogen nævneværdig grad, men vil i den grad påvirke arbejdet med at bevare den motorhistoriske kulturarv.
.
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
____________________________________________________________________________________

Miljøskadet, eller bare skadet!!

Tager vi endnu et kig i FIVAs socioøkonomiske brugerundersøgelse, vil vi også kunne se noget om de skader de historiske køretøjer laver på sig selv og andre. Faktisk er det statistisk uhyre få skader, som de historiske køretøjer er involveret i, også selvom man korrigerer for den signifikant kortere årligt tilbagelagte distance. Undersøgelsen omfatter 1.516 besvarelser og 3.634 køretøjer alene for Danmark, ud af de samlet tæt på 55.000 besvarelser og 120.000 køretøjer.

     

En ud af 33 biler og en ud af 50 motorcykler er blevet skadet på en eller anden måde i året 2019. Forskellen imellem de to kategorier udlignes af de kørte distancer på 1.388 km/år for biler og 907 km/år for mc, så man kan ikke rigtigt pege fingre ad nogen.
.
Kigger man lidt bagved disse oplysninger vil man dog se at de 3% for 94% af tilfældene dækker over ret underordnede småbuler og en skade på en del af karrosseriet. Faktisk er det kun 6% af de 3%, eller omsat til mere forståelige tal 0,18%, hvor der er tale om større skader på bærende dele.
Vi har med andre ord kun én større skade for hver 556 køretøjer.
.
Kigger vi ud i Europa for at se om danskerne bare er så maget bedre kørere end alle andre, finder vi disse tal:
Vi er rent faktisk en smule bedre end gennemsnittet i Europa, når det gælder de større skader, hvor man skal op på 370 køretøjer for at finde én med en skade.
Giver dette nu også mening eller er undersøgelsen helt skæv?
Det sidste er der positivt nok ikke noget der tyder på, og kigger vi på de typiske kaskoforsikringspræmier, ejere af de historiske køretøjer betaler, sammenlignet med samme forsikringstype for hverdagskøretøjerne, tyder det klart på, at dem med de store statistikker også har gennemskuet os som forsikringsgruppe.
Det er nok ikke bare fordi vi er utroligt søde og rare, at vi slipper så meget billigere i præmie for de gamle køretøjer. 
Hvorledes kan det så gå til at de køretøjer, som typisk har de ringeste forudsætninger for at undgå skader, når man tænker på alle de moderne sikkerhedssystemer som adaptiv fartpilot, overvågning af vejen foran og check af om føreren snorksover eller er vågen, tilsyneladende også er dem der laver færrest skader?
.
Nogle forklarer det med, at vi med de historiske køretøjer godt er klar over, hvem det kommer til at gøre mest ondt på, hvis vi buldrer sammen, medens andre meddeler, at de vil ryge af vejen indenfor de første 500m, hvis ikke at de koncentrerer sig om kørslen.
.
Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital har mig bekendt aldrig lavet en nøjere analyse heraf, måske fordi der er så få større skader på de historiske køretøjer, men mon ikke en stor del af forklaringen ligger i forholdet:   Hos ejerne af de historiske køretøjer er det oftest selve turen snarere end målet, der er det vigtigste.
.
Vi kører derfor når vi kører, og ikke alt muligt andet.
.
Lars Genild
Vicepresident i FIVA
Formand for Legislation Commision
Bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd
________________________________________________________________________________________

Nye godkendelsesregler fik kørselsforbud

Endnu en gang har samarbejdet organisationerne imellem, vist sit guldrandede værd. Færdselsstyrelsen har fredag den 24/9 aflyst deres forslag til bebudede regler for national godkendelse af individuelle køretøjer.
Færdselsstyrelsen havde, med udgangspunkt i et EU-direktiv om national godkendelse af køretøjer i Danmark, opstillet en række regler der skulle omhandle køretøjer uden EU-typegodkendelse, herunder altså køretøjer der var for gamle, køretøjer importeret i enkelte styks fra lande uden for EU, samt ombyggede danske køretøjer.
.
I forbindelse med afgivelse af det høringssvar der hørte til dette lovforslag, blev der i begyndelsen af august taget initiativ til et fælles online møde for repræsentanterne i vores netværk. På det fælles møde kunne vi hver især fremlægge hvad vi fandt der var vores bekymringer, og deraf afklare om der var fælles holdninger til høringsmaterialet. Det kan man mildt sagt sagtens sige der var. Ingen fandt faktisk at forslaget fra Færdselsstyrelsen var brugbart på nogle måder.
.
Høringssvarene fra organisationerne har nu ført til en politisk reaktion fra Christiansborg, der har medført den nævnte aflysning. Det er anden gang, at Færdselsstyrelsens arbejde med EU-direktivet medfører den konsekvens, at hele oplægget til en lovændring skrottes på Christiansborg, og sendes hjem igen til hovedkontoret i Ribe.
.
Formålet med EU-direktivet vil nødvendigvis dukke op igen som et nyt forslag. I MhS har vi en tiltro til at Færdselstyrelsen tager ved lære af denne uddelte ”næse”, og finder en løsning der ikke er så ualmindeligt teknisk avanceret for både borgere og erhvervsliv. Det vil være vores ønske, at Færdselsstyrelsen overvejer, om de kommende regler i det hele taget skal indeholde så skrappe og specifikke krav til så lille og afgrænset en gruppe af køretøjer som veterankøretøjerne er. Det er Motorhistorisk Samråds vurdering at arbejde med det meste af de nye regler, er udsat mindst et år. Vi lover at følge med, og holde alle orienteret.
.
Kort før deadline for dette nyhedsbrev blev der med to dages varsel indkaldt til et nyt høringssvar omhandlende dele af det oprindelige, herunder vejsidesyn af motorcykler. Det forventes at denne mindre del af den oprindelige pakke vil blive behandlet i Folketinget inden for kort tid.
.
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Totalskadet Kulturarv